Slanger i mythologi

Egyptisk mythologi
 
Egyptisk historie fortæller om Wadjet, også stavet Wadjit, også kaldet Buto, Uto eller Edjo, som var en kobra-gudinde i det gamle Egypten. Afbildet som en kobra snoet rundt om en papyrus stamme, var hun den overordnede gudinde for det nedre Egypten. Nedre Egypten var det kongerige, der var baseret omkring Nil deltaet.
 
Formen af en cobra på en krone kaldes uraeus. Ureaus var et af de vigtigste symboler på magt og guddommelig beskyttelse i det egyptiske samfund. I mytologien var Wadjet beskytter for guden Horus og hjalp Isis, hans mor, med at beskytte ham mod hans forræderiske onkel Seth, da hun søgte tilflugt i deltaets sumpe. Ligheden mellem denne myte og den græske historie om Leto og Apollo på Delos har sandsynligvis medført, at Wadjet senere blev identificeret med Leto.
 
Nærmest al Æpygtisk historie, myter og alverdens andre myter er omskrevet, men dele af historierne er rigtige. Alle navnene herover er af mørke væsener eller grupper. Isis er navnet på et væsen og Wandjet ligeledes.
 
Aztec mytologi
 
I Aztec mytologi beskrives slangen Quetzalcoatl. Quetzalcoatl var en af flere vigtige guder i aztekernes panteon sammen med guderne Tlaloc, Tezcatlipoca og Huitzilopochtli. Dette slange væsen var solguden ifølge Aztec mytologi.
Nordisk mythologi
 
Jormungand, også kaldet "Midgårdsormen", er en slange eller sødrage, der lever i havet, der omgiver Midgård, den synlige verden. Han er så enorm, at hans krop danner en cirkel rundt om hele Midgård. En slange der bider sig selv i halen, er symbolet for Cirklen. Cirklen repræsenterer totalitet, helhed, original perfektion, jeg'et, det uendelige, evighed, tidløshed, al cyklisk bevægelse og vores skaber. Vores skaber er en cirkel, hvis centrum er overalt, og hvis omkreds ingen steder er.
 
Midgård er ikke et opdigtet sted, det er navnet på de 4 landområder der danner Nordpolen. Mount Meru ligger i midten og er et bjerg der er magnetisk og er denne magnetiske kilde som vores kompas peger imod (nord). Midgård beskrives af opdagelsesrejsende i ældre historie, som et bjerg der går helt op til månen. Bjerget går over skyerne og et prisme i toppen sørger for, at både sol, måne projekteres som hologrammer i vores luftrum og "planeter" og stjerner projekteres op på vores himmel (dome) om natten.
  • Læst: 38